Solcelle batteri – Den komplette guide til Solcelle Batterier

Et solcelle batteri fungerer som et led i dit solcelleanlæg. En enhed, hvor du kan lagre din overskudsstrøm. Størrelsen på solcelle batterier bliver opgjort i kWh og de kan variere meget fra anlæg til anlæg. Hvor mange kWh timer lige netop du har brug for, bliver vurderet af på basis af flere ting, som vi kommer ind på senere i guiden. Læn dig tilbage og læs med her, for at få en bedre forståelse af solcelle batterier. 

Hvad er et solcelle batteri?

Et solcelle batteri er et genopladeligt batteri, som du kan bruge til at lagre den overskudsstrøm dine solceller producerer. Alt den strøm der er tilovers efter husets forbrug er blevet dækket, kan gemmes i et solcelle batteri og bruges på et senere tidspunkt. Når du producerer mere strøm end du forbruger, har du nemlig 2 muligheder med et solcelle batteri: 

1. Sælg strømmen til elnettet

2. Gem strømmen i dit solcelle batteri

En af de store fordele ved et solcelle batteri, er derfor at du kan få endnu mere ud af den strøm som dine solceller producerer. Uden et solcelle batteri, bliver strømmen solgt til nettet uanset prisen, medmindre andre indstillinger er lavet på anlægget.

Opdelt Solcelle batteri

Solcelle batteriers opbygning

I dag er det blevet meget normalt, at solcelle batterierne er opbygget af moduler med X antal kWh i hvert modul. På den måde er det nemt at tilføje eller fjerne kWh til batteriet efter behov. 

Eksempelvist i et Fronius Reserva batteri er de enkelte moduler 3,15 kWh, hvor man kan tilføje moduler til sit batteritårn efter behov (Se billede for reference). Der skal dog minimum være 2 moduler og kan max have 5 moduler. Har du behov for yderligere kWh, kan man sagtens have flere batteritårne på ét solcelleanlæg.

I toppen af tårnet sidder styreenheden, som sørger for at batteriet kan kommunikere med inverteren og give kommandoer videre.

Nogle batterier kommer dog også i ét samlet modul med flere kWh. På disse batterier er der et større spring i kWh, hvis du skal justere din lagringskapacitet.

Hvordan fungerer et solcelle batteri sammen med solceller?

Hvis vi forestiller os et nuværende solcelleanlæg bestående udelukkende af en inverter og solpaneler. I det tilfælde går strømmen typisk fra solpanelerne –> ned i inverteren –> dækker husets forbrug –> resten sælges til elnettet.

Hvis du derimod tilføjer et solcelle batteri til den ligning, vil strømmen typisk gå fra solpanelerne –> ned i inverteren –> dækker husets forbrug –> fylder solcelle batteriet op –> resten sælges til elnettet.

I praksis, er det inverteren der er hjertet i dit solcelleanlæg og sørger for at distribuere strømmen fra solpanelerne det rigtige sted hen – om det så er til husets forbrug, elnettet eller et solcelle batteri.

Et solcelle batteri fungerer altså som et ekstra led i den kæde, der er dit solcelleanlæg. 

Eksempel

UDEN solcelle batteri

Dit solcelleanlæg producerer 6 kW strøm.

Din husstand har et forbrug på 2 kW strøm.

Overskudsproduktion på 4 kW sælges til elnettet.

Når produktionen stopper senere på dagen, skal du købe strømmen fra elnettet for at dække husets forbrug.

MED solcelle batteri

Dit solcelleanlæg producerer 6 kW strøm.

Din husstand har et forbrug på 2 kW strøm.

Overskudsproduktion på 4 kW gemmes på batteriet.

Når produktionen stopper senere på dagen, kan du bruge batteriet til at dække husets forbrug.

Hvad er fordelene ved et solcelle batteri?

Når man kigger på eksemplet ovenover, bliver det tydeligt at se én af fordelene ved at have et solcelle batteri. Vi har også lavet en lille liste og samlet nogle af fordelene herunder.

Få mest muligt ud af din producerede strøm
Du kan bruge batteriet til at få mest muligt ud af dit solcelleanlæg. Fyld solcelle batteriet op med din overskudsstrøm og undgå at skulle købe dyrt strøm fra nettet senere på dagen, når produktionen stopper eller ikke er tilstrækkelig. Ved at lagre strømmen i stedet for at sælge den, få du altså muligheden for at bruge en meget større del af den strøm du selv producerer.

Få billig strøm i de dyre timer
Denne er specielt relevant i vinter halvåret. Om vinteren er strømmen typisk meget dyr f.eks. fra kl 17-21. I det samme tidspunkt er der typisk meget begrænset, til ingen produktion. Har du ikke et solcelle batteri, er du derfor tvunget til at købe dyr strøm fra nettet, for at dække husets forbrug. Hvis du derimod har et solcelle batteri, kan du gemme overskudsstrømmen – hvis der ellers har været noget. Der hvor det bliver rigtig smart, er når du laver ladeplaner til dit batteri. Indstil dit batteri til at oplade sig selv når strømmen er billig, så du kan bruge strømmen fra batteriet, når prisen fra elnettet er på sit højeste. På den måde, kan du for det meste undgå at købe dyr strøm fra nettet. Det kræver, at du har et batteri med funktionen. Det har de fleste nyere batterier.

Mulighed for intelligent opladning og afladning
Ved visse systemer giver et solcelle batteri dig også muligheden for intelligent styring via AI. Det er en software (typisk forskellig fra producent til producent) som giver dig muligheden for at vælge, at kunstig intelligens skal styre dit solcelle batteris lademønstre. Når den kunstige intelligens styrer dit batteri, tager den som regel højde for variabler som spotpriser, husets forbrugsmønster, vejrforhold og installationens kapacitet. Ud fra disse forhold, laver den automatiske ladeplaner for dit anlæg i realtid.

Et solcelle batteri kan altså give :

➤   Højere brug af egenproduktion
➤   Billig strøm i de dyre timer
➤   Tilgængelig strøm på de rigtige tidspunkter
➤   Højere grad af udnyttelse af din producerede strøm
➤   Mulighed for intelligent opladning/afladning
➤   Mulighed for nødstrømsinstallation
➤   Større kontrol over husstandens energiforbrug

DISCLAIMER: Hvilke muligheder du konkret har, afhænger af det specifikke batteri, samt din installation.

Fronius Reserva batterier jonas

Giver det altid mening at få et solcelle batteri?

Det her spørgsmål får vi tit. Det korte svar er; Nej, ikke altid. Solcelle batterier er ofte en stor investering og derfor skal det selvfølgelig også give god mening ift. netop din situation og dit forbrugsmønster. Hvis dit forbrug altid ligger i de samme timer som produktionen er størst, kan det være begrænset hvor meget gavn et solcelle batteri kan give dig. Der skal gerne være noget overskudsproduktion, som kan gemmes på batteriet. 

I mange tilfælde, kan det dog give god mening med et batteri. Specielt fordi, at solcelleanlæg bliver mere intelligente og får flere funktioner end bare at producere og gemme strøm. De fleste nye batterier kan i dag købe og sælge strøm fra elnettet, uafhængigt af produktionen. Det betyder, at du om vinteren altid kan købe strømmen når den er billig, gemme den på batteriet og bruge den, når priserne er højest. På den måde kan du næsten altid slippe for at købe dyr strøm fra elnettet.

Det er altid en individuel vurdering på den enkelte husstand, når det kommer til hvorvidt et solcelle batteri er en anbefaling eller ej. Hvis et batteri vurderes til at være en god idé på din husstand, bliver næste skridt at finde ud af hvilken type det skal være, og hvor mange kWh.

Hvor stort skal mit solcelle batteri være?

Det her, er et spørgsmål der uden tvivl bliver stillet når du har besluttet dig for at investere i et solcelle batteri. Det er ikke nemt at give et generelt svar, da der er mange forskellige aspekter der spiller ind, når man skal dimensionere et solcelle batteri.

Når vi skal vurdere hvor stort dit solcelle batteri skal være, tager vi typisk højde for hvor meget strøm du producerer, hvor meget strøm du bruger og hvornår på døgnet du bruger den. Det er altså ikke nok, kun at kigge på husstandes årlige elforbrug. To husstande med det samme årlige forbrug, kan altså have behov for forskellige størrelse batterier. F.eks. kan den ene have det meste af forbruget om dagen, mens den anden har primært forbrug om aftenen. Husstanden med forbruget om aftenen, har derfor mindst produktion mens de forbruger og kan derfor have brug for et større batteri. 

Et godt udgangspunkt når vi dimensionerer solcelle batterier er også at kigge på hvor meget husstanden sælger til elnettet, samt hvor meget der efterfølgende bliver købt tilbage. Batteriet skal helst være stort nok til at kunne fange det meste af det overskydende strøm der bliver solgt til nettet, men samtidig ikke så stort at det har kapacitet, der stort set ikke bliver udnyttet. Det handler altså om at finde balancen.

Der er meget at tage højde for når vi dimensionerer batterianlæg, og vi kan derfor finde på at spørge vores kunder om adgang til deres Eloverblik hvis de har lyst, så vi kan lave den mest præcise dimensionering til den enkelte husstand.

Hvilket solcelle batteri skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige producenter af solcelle batterier, så det kan være en jungle at finde ud af, hvilket man skal vælge. Inden du vælger et solcelle batteri, er det vigtigt at du sætter dig ind i det først. 

Er batteriet kompatibelt med inverteren?

Har batteriet de funktioner du ønsker?

Kan man tilføje flere kWh løbende?

Skal det være europæisk?

Solcelle batterier - liggende

Hvis du allerede har et solcelleanlæg og leder efter at udvide med et batteri, er det mest naturlige første træk at undersøge, om din inverter producent også laver solcelle batterier. Typisk er det en kæmpe fordel at inverter og batteri er fra samme producent, da de er 100% kompatible og ofte har nogle interne funktioner. Hvis du ikke kan få et solcelle batteri fra samme brand, er det meget vigtigt at du undersøger om dit nye batteri er kompatibel med din inverter. Altså om de kan snakke sammen.

Det kan også være relevant at tage højde for, om batteriet på sigt skal kunne udvides. Måske har du mulighed for at investere i et 6 kWh batteri lige nu, men vil gerne have et 10 kWh på sigt. Så er det vigtigt at finde et batteri, som kan eskaleres uden at skulle skiftes. Det er muligt at finde mange solcelle batterier på markedet i dag som er opbygget i batterimoduler. Disse kan forholdsvist nemt op- og nedjusteres i kWh. 

Nogle kunder har også en præference ift. hvor batteriet skal være produceret, samt hvor dataene skal opbevares. Hvis man gerne vil have en fuld europæisk løsning, er den østrigske producent Fronius et godt bud. De lagrer alle deres data i Europa og har generelt en høj datasikkerhed.

Hvor skal jeg placere mit solcelle batteri?

Vi anbefaler altid, at et solcelle batteri bliver placeret indendørs – eller i et isoleret rum hvor temperaturen som udgangspunkt aldrig kommer under 10°C. Det er dog ikke altid det vi ser. Det her er nemlig et spørgsmål, som desværre for ofte bliver stillet for sent.

Mange solcelle batterier kan nemlig klare temperaturer ned til frostgrader hvis man kigger i databladet. Det er som sådan heller ikke forkert – problemet er bare, at vores erfaring fortæller os at batterierne allerede begynder at miste deres ydeevne ved omkring 8°C. Jo lavere temperaturen bliver herfra, jo dårligere virker batteriet. De fleste batterier stopper helt med at virke ved 0-5°C.

Batterierne tager ikke skade af det og virker helt fint så snart temperaturen stiger igen. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at tvangslade batteriet hvis det afladt til 0%, og ikke har strøm nok til at tænde sig selv igen.

Hvis dit solcelle batteri står udenfor, er der stor risiko for at du mister glæden ved dit batteri når temperaturen typisk er lav om vinteren. Og lige netop om vinteren, kan der være gode penge at spare ved at have et solcelle batteri. Du kan lade batteriet i de billige timer og dække dit forbrug med strøm fra batteriet i de dyre timer.

Derfor anbefaler vi altid, at dit batteri bliver placeret indenfor eller i et isoleret rum, selvom de teknisk set ikke tager skade af at stå i mildt frostvejr. Du kan her læse mere om Placering af solcelle batterier.

Jens Ebbe Profil

Brug for hjælp til solcelle batteri?

Vi har dimensioneret batterianlæg i 10+ år og hjælper gerne dig med at finde din løsning.

Ring til os på 3070 1626 eller skriv til os på vores Kontakt Side