Mange forsøger at finde et enkelt svar på, hvornår en elbil bør oplades. Men i et såkaldt moderne energisystem bestående af f.eks. solcelleanlæg, varmepumpe, jordvarme, elbil mm findes der sjældent – nærmest aldrig ét tidspunkt/en regel , som er de rigtige at gå med.
Den optimale lade strategi afhænger af en række forhold, som kan ændre sig fra time til time. Blandt de vigtigste er husstandens aktuelle elforbrug, overskudsproduktionen fra solcellerne, batteriets lade status, de forventede elpriser og net tariffer, vejrudsigten samt hvornår bilen næste gang skal bruges.
Derfor kan to husstande med næsten identiske solcelleanlæg, batterier og elbiler med god grund vælge forskellige strategier. Det, der er den bedste beslutning i dag, er ikke nødvendigvis den bedste i morgen.
Formålet med denne guide er at gennemgå de vigtigste faktorer og vise, hvordan de spiller sammen. Målet er ikke at pege på én universel løsning, men at give et fagligt grundlag for at forstå, hvorfor den optimale opladning altid afhænger af den konkrete situation
Få et hurtigt overblik med tabellen her. Den erstatter ikke den efterfølgende gennemgang, men giver et samlet billede af, hvilke forhold der typisk har størst betydning for beslutningen om, hvornår elbilen bør oplades. De enkelte faktorer påvirker hinanden, så ingen af dem bør vurderes isoleret
| Faktor | Hvorfor er den vigtig? | Mest relevant uden batteri | Mest relevant med batteri |
|---|---|---|---|
| Husstandens aktuelle forbrug | Bestemmer hvor meget overskudsstrøm der er til rådighed | ★★★ | ★★★ |
| Forventet solproduktion | Afgør om det kan betale sig at vente | ★★☆ | ★★★ |
| Bilens afgangstid | Begrænser hvor længe opladning kan udskydes | ★★★ | ★★★ |
| Batteriets ladestatus | Bestemmer om energi kan flyttes i tid | – | ★★★ |
| Elpris og nettariffer | Påvirker værdien af at købe strøm fra nettet | ★★★ | ★★☆ |
| Eksportpris | Påvirker værdien af at sælge overskudsstrøm | ★★☆ | ★★★ |
| Ladeeffekt | Påvirker hvor stor en del der kan dækkes af egen produktion | ★★☆ | ★★☆ |
| Batterislitage | Har betydning ved økonomisk finoptimering | – | ★★☆ |
| Intelligent styring | Kan automatisere mange beslutninger | ★☆☆ | ★★★ |
| Dit eget mål | Økonomi, selvforsyning eller bekvemmelighed påvirker alle valg | ★★★ | ★★★ |
Vigtigt: Tabellen viser typiske tommelfingerregler. Den optimale løsning afhænger altid af en samlet vurdering af husstandens forbrug, overskudsproduktion, vejrudsigten, batteriets status, elpriser, nettariffer og hvornår bilen skal bruges.
Når man forsøger at optimere opladningen af en elbil i samspil med solceller, eventuelt batteri og variable elpriser, kan det være fristende at fokusere på én enkelt faktor, f.eks. spotprisen eller vejrudsigten. I praksis opnås de bedste beslutninger ved at vurdere forholdene i en logisk rækkefølge. Beslutningshierarkiet nedenfor fungerer som en systematisk tjekliste og skaber et overblik over de vigtigste spørgsmål.
1. Hvornår skal bilen bruges?
Start altid med at vurdere bilens behov. Hvis bilen skal bruges om kort tid, er mulighederne for at vente begrænsede. Er der mange timer til afgang, er der langt større fleksibilitet.
2. Hvor meget overskudsproduktion har du lige nu?
Det er ikke den samlede solcelleproduktion, men den del som er tilbage efter husstandens eget forbrug, der kan anvendes til opladning, batteri eller eksport.
3. Har du et batteri – og hvor opladet er det?
Et batteri gør det muligt at flytte energi i tid. Batteriets aktuelle ladestatus har derfor betydning for, om overskudsproduktionen bør gemmes eller anvendes med det samme.
4. Hvordan ser vejrudsigten ud de næste 24–48 timer?
Forventes høj solproduktion senere, kan det påvirke værdien af at lade nu eller vente. Ved udsigt til flere overskyede dage kan dagens produktion være ekstra værdifuld.
5. Hvordan ser elpriser og net tariffer ud?
Hvis bilen ikke behøver at blive opladet med det samme, kan prisforskelle mellem dagens og nattens timer gøre det økonomisk attraktivt at flytte opladningen.
6. Hvad er værdien af at eksportere strømmen?
Overskudsstrøm kan ofte enten bruges lokalt eller sælges til elnettet. Den økonomiske værdi af eksporten bør indgå i den samlede vurdering.
7. Hvad ønsker du egentlig at optimere?
Maksimal selvforsyning, lavest mulig elregning og mindst mulig administration er forskellige mål, som ikke nødvendigvis fører til den samme beslutning.
Beslutningshierarkiet fungerer som en praktisk tjekliste og hjælper med at prioritere de vigtigste forhold i den konkrete situation
Dette afsnit uddyber de faktorer, der tilsammen afgør, hvornår det er mest optimalt at lade sin elbil, når man har solceller. Pointen er ikke, at alle faktorer altid skal vægtes lige højt. Pointen er, at ingen af dem kan vurderes isoleret, hvis man ønsker en fagligt holdbar lade beslutning.
| Faktor | Hovedbetydning |
|---|---|
| Husstandens aktuelle forbrug | Afgør hvor meget solproduktion der reelt er til rådighed. |
| Overskudsproduktion | Den strøm, der kan prioriteres mellem bil, batteri og eksport. |
| Bilens afgangstid og ladebehov | Sætter den praktiske ramme for fleksibilitet. |
| Batteriets ladestatus | Afgør om energi bør lagres, bruges eller frigøres. |
| Forventet solproduktion | Gør det muligt at vurdere, om det kan betale sig at vente. |
| Spotpriser og nettariffer | Bestemmer værdien af køb fra nettet på forskellige tidspunkter. |
| Eksportværdi | Bestemmer alternativværdien af overskudsstrøm. |
| Batterislitage og virkningsgrad | Indgår ved økonomisk finoptimering. |
| Ladeeffekt | Afgør hvor præcist opladningen kan følge soloverskuddet. |
| Optimeringsmål | Bestemmer hvad der overhovedet forstås ved optimalt. |
Husstandens aktuelle forbrug er den faktor, mange undervurderer, fordi opmærksomheden ofte rettes mod solcelleanlæggets produktion. Men solcelleproduktionen kan ikke vurderes alene. Den strøm, anlægget producerer, dækker først det forbrug, der er i huset netop nu. Først derefter opstår der et reelt overskud, som kan anvendes til elbil, batteri eller eksport.
Det betyder, at to ens solcelleanlæg med samme produktion kan have vidt forskellige muligheder for opladning. Et anlæg, der producerer 8 kW, kan i praksis have meget lidt til rådighed for bilen, hvis huset samtidig bruger 6 kW. Omvendt kan et mere beskedent forbrug i huset give en langt større del af produktionen fri til opladning.
Eksempel: Hvis solcellerne producerer 8 kW, og huset bruger 6 kW, er der kun 2 kW tilbage til bil, batteri eller eksport. Hvis huset i stedet bruger 1 kW, er der 7 kW til rådighed.
Faglig pointe: Den relevante størrelse er ikke bruttoproduktionen fra solcellerne, men nettobeløbet efter husstandens øjeblikkelige forbrug.
For en solcelleejer er overskudsproduktionen den centrale energimængde, når elbilen skal oplades med egen strøm. Overskudsproduktionen er den del af solcelleproduktionen, som ikke allerede bruges i huset. Det er denne mængde, der kan prioriteres mellem opladning af elbil, opladning af husstandsbatteri eller eksport til elnettet.
Når der ikke er batteri i installationen, skal overskudsproduktionen enten bruges med det samme eller eksporteres. Det gør timingen af elbilopladningen særlig vigtig. Hvis bilen holder hjemme, mens der er overskud, kan opladningen øge egen udnyttelsen. Hvis bilen ikke er hjemme, kan strømmen ikke gemmes til senere uden batteri.
Med batteri bliver overskudsproduktionen mere fleksibel, men også mere kompleks. Strømmen kan nu enten gå direkte til bilen, gemmes i batteriet, bruges i huset senere eller sælges. Den bedste prioritering afhænger derfor af både den aktuelle situation og forventningerne til de kommende timer.
Faglig pointe: Overskudsproduktionen er det reelle råderum. Det er den strøm, der skal fordeles mellem bil, batteri og eksport.
Bilens afgangstid er en af de vigtigste praktiske begrænsninger i enhver lade plan. Jo kortere tid der er til bilen skal bruges, desto færre muligheder er der for at optimere. Hvis bilen skal køre om en time, kan man ikke i samme grad vente på højere solproduktion, lavere elpris eller bedre samspil med batteriet.
Det er dog ikke kun afgangstidspunktet i sig selv, der er vigtigt. Det afgørende er kombinationen af afgangstid og det konkrete lade behov. En bil, der skal bruges næste morgen, men allerede har rigelig rækkevidde til næste dags kørsel, giver en anden fleksibilitet end en bil, der mangler mange kWh for at kunne gennemføre den planlagte tur.
I praksis bør man derfor skelne mellem ønsket opladning og nødvendig opladning. Den nødvendige opladning skal være på plads inden afgang. Den ønskede opladning kan i højere grad flyttes efter solproduktion, elpriser og batteristatus.
Eksempel: Hvis bilen mangler 25 kWh og skal bruges næste morgen, er der mange timer til at optimere. Hvis den samme energimængde mangler to timer før afgang, vil bilens behov typisk overtrumfe næsten alle andre hensyn.
Faglig pointe: Fleksibilitet er en af de største kilder til optimering. Jo længere tid der er til afgang, desto mere kan opladningen tilpasses produktion og priser.
Hvis husstanden har batteri, bliver batteriets aktuelle lade status en central parameter. Et batteri på 20 % og et batteri på 90 % giver ikke samme beslutningsrum. Når batteriet er næsten tomt, kan det være attraktivt at bruge solproduktionen til at sikre strøm til husets senere forbrug. Når batteriet er næsten fuldt, kan bilen være et oplagt sted at placere overskudsproduktionen.
Batteriet ændrer grundlæggende energisystemet, fordi det gør det muligt at flytte strøm i tid. En kWh produceret midt på dagen kan bruges om aftenen. Det betyder, at bilen ikke længere kun konkurrerer med elnettet. Den konkurrerer også med batteriet om den producerede energi.
Prioriteringen afhænger af, hvad batteriet ellers skulle bruges til. Hvis der forventes højt husforbrug om aftenen og høje elpriser, kan det give mening at lade batteriet først. Hvis batteriet allerede har tilstrækkelig kapacitet til aftenen, kan opladning af bilen være mere oplagt.
Faglig pointe: Med batteri bliver spørgsmålet ikke kun, om strømmen skal bruges nu eller sælges. Spørgsmålet bliver, om strømmen skal bruges i huset, bilen, batteriet eller eksporteres.
Vejrudsigten har betydning, fordi solcelleproduktion ikke kun handler om det aktuelle øjeblik. Hvis der forventes høj produktion senere samme dag eller næste dag, kan det påvirke værdien af at bruge eller gemme energi nu. Omvendt kan udsigt til flere dage med lav produktion gøre dagens overskud mere værdifuldt.
Forventet solproduktion er især relevant, når der er batteri. Et batteri, der er halvt opladet om aftenen før en solrig dag, giver en anden strategi end et halvt opladet batteri før tre dage med regn. I det første tilfælde kan man være mere villig til at bruge batteriets energi. I det andet tilfælde kan man vælge at være mere forsigtig.
Vejrprognoser er dog prognoser. De giver et beslutningsgrundlag, men ikke sikkerhed. Derfor handler optimering ikke om at kende fremtiden præcist, men om at træffe den bedst mulige beslutning ud fra den information, der er til rådighed.
Eksempel: Et batteri på 50 % før en solrig dag giver andre muligheder end et batteri på 50 % før tre overskyede dage. Den tekniske status er den samme, men den optimale prioritering kan være forskellig.
Faglig pointe: Vejrudsigten ændrer værdien af både opladning, lagring og eksport, fordi den siger noget om, hvor let energien kan erstattes senere.
Når solceller og batteri ikke kan dække hele behovet, bliver køb fra elnettet relevant. Her fokuserer mange på spotprisen, men den reelle pris består af flere elementer. Ud over spotprisen indgår transportbetaling, tariffer og afgifter. I nogle perioder kan net tariffer udgøre en væsentlig del af den samlede pris.
Det afgørende er sjældent den aktuelle pris isoleret set. Det interessante er ofte forskellen mellem mulige lade tidspunkter. Hvis strømmen er dyr først på aftenen og billig om natten, kan det være rationelt at udskyde opladningen, hvis bilen ikke skal bruges før næste morgen.
Elprisens betydning afhænger også af, hvor meget af opladningen der forventes at komme fra nettet. Hvis bilen kan lades næsten udelukkende med overskudsproduktion, spiller net prisen mindre rolle. Hvis størstedelen skal købes fra nettet, bliver prisforskellene mere centrale.
Eksempel: Hvis den samlede pris er høj kl. 18 og væsentligt lavere kl. 03, kan det være økonomisk fornuftigt at flytte opladningen, forudsat at bilens afgangstid tillader det.
Faglig pointe: Spotprisen bør ikke vurderes alene. Det er den samlede købspris og forskellen mellem timerne, der er mest relevant.
En kWh fra solcellerne kan anvendes på flere måder. Den kan bruges direkte i huset, bruges til bilen, lagres i batteriet eller sælges til elnettet. Den optimale beslutning afhænger af værdien af de forskellige alternativer. Den konkrete økonomi afhænger dog også af den enkelte elaftale, afregningsmodel, net tariffer og gældende afgifter. Derfor kan den økonomisk mest fordelagtige løsning variere mellem forskellige husstande.
Hvis afregningen for eksport er lav, bliver eget forbrug typisk mere attraktivt. I den situation kan det give god mening at bruge overskudsproduktionen til bilen frem for at sælge den. Hvis eksportværdien derimod er relativt høj, kan salg i nogle situationer være mere interessant end opladning af bilen netop på det tidspunkt.
Det betyder, at maksimal selvforsyning og lavest mulig elregning ikke altid er det samme. En husstand kan vælge at bruge mest muligt af sin egen strøm og dermed øge selvforsyningen. En anden kan vælge at sælge strømmen i nogle timer og oplade bilen senere, hvis det samlet set giver bedre økonomi.
Faglig pointe: Egenforbrug har værdi, men eksport har også værdi. Den bedste beslutning afhænger af forholdet mellem de to.
Batterislitage er et emne, der ofte nævnes i forbindelse med optimering. Hver opladnings- og afladningscyklus bidrager til batteriets aldring, og lagret energi er derfor ikke helt gratis. Hvis strøm først lagres i batteriet og senere bruges, bør man principielt medregne både slid og energitab.
For de fleste private er batterislitage dog sjældent den faktor, der alene afgør strategien. Den er mere relevant ved økonomisk finoptimering, hvor man forsøger at sammenligne værdien af at lagre strøm, bruge den direkte eller sælge den.
Virkningsgrad spiller også ind. En kWh, der lagres i et batteri, kommer ikke nødvendigvis ud igen som en fuld kWh til forbrug. Derfor er direkte brug af solproduktion ofte mere effektivt end først at lagre energien og senere anvende den.
Faglig pointe: Batterislitage og tab bør indgå i den nørdede beregning, men de bør normalt vurderes sammen med pris, fleksibilitet og batteriets funktion i husstanden.
Lade effekten har stor betydning for, hvor stor en del af opladningen der reelt kan dækkes af overskudsproduktion. Hvis bilen lader med højere effekt end det aktuelle soloverskud, vil differencen blive hentet fra nettet. Det betyder, at bilen godt kan lade midt på en solrig dag og alligevel bruge strøm fra nettet, hvis lade effekten ikke tilpasses.
Dynamisk regulering af lade effekten kan derfor øge udnyttelsen af egen solproduktion. I stedet for at bilen lader med maksimal effekt, kan lade boksen eller styringen tilpasse effekten til det aktuelle overskud. Det er især relevant i perioder med skiftende skydække eller varierende husforbrug.
Lade effekt handler derfor ikke kun om hastighed. Det handler også om præcision. Høj lade effekt giver hurtig opladning, men lavere eller dynamisk reguleret lade effekt kan give bedre samspil med solcelleproduktionen.
Eksempel: Hvis anlægget har 5 kW overskud, og bilen lader med 11 kW, kommer cirka 6 kW fra nettet. Hvis lade effekten i stedet tilpasses til overskuddet, kan en større andel af opladningen ske med egen strøm.
Faglig pointe: Maksimal lade effekt er ikke altid optimal. Den rigtige lade effekt afhænger af formålet med opladningen.
Intelligent styring kan gøre mange beslutninger lettere, fordi mange intelligente styringssystemer løbende kan afveje produktion, forbrug, batteristatus, elpriser og bilens lade behov. Det kan især være værdifuldt i husstande med både solceller, batteri og elbil, hvor mange variable ændrer sig samtidig.
Men intelligent styring er ikke det samme som en objektivt rigtig beslutning i alle situationer. Styringen arbejder typisk ud fra et valgt optimeringsmål. Et system, der er sat op til maksimal selvforsyning, kan træffe andre valg end et system, der optimerer efter laveste elregning.
Derfor kan det opleves som om styringen lader på tidspunkter, der ikke umiddelbart virker intuitive. Forklaringen kan være, at systemet prioriterer et andet mål end det, brugeren selv lægger mest vægt på i situationen.
Faglig pointe: Intelligent styring kan automatisere prioriteringen, men den fjerner ikke behovet for at forstå, hvad der optimeres efter.
Den vigtigste overordnede faktor er ofte spørgsmålet om, hvad man egentlig forsøger at optimere. For nogle solcelleejere er målet maksimal selvforsyning. For andre er det lavest mulig elregning. For andre igen er det mindst mulig administration i hverdagen.
Disse mål fører ikke nødvendigvis til samme lade adfærd. Maksimal selvforsyning kan tale for at lade bilen, når der er soloverskud. Laveste elregning kan i nogle situationer tale for at sælge strømmen og lade bilen i billige nattetimer. Mindst mulig administration kan tale for en enkel, stabil rutine, selv om den ikke altid er økonomisk optimal.
Derfor bør optimeringsmålet defineres, før man vurderer de øvrige faktorer. Ellers risikerer man at sammenligne beslutninger ud fra forskellige kriterier og dermed gøre optimeringen unødigt uklar.
Faglig pointe: Optimalt betyder ikke det samme for alle. Før man kan finde den bedste strategi, skal man vide, hvilket mål strategien skal understøtte.
De enkelte faktorer kan ikke stå alene. Husstandens forbrug afgør overskuddet. Overskuddet afgør mulighederne for opladning. Bilens afgangstid afgør fleksibiliteten. Batteriets lade status afgør, om energien kan flyttes i tid. Vejrudsigten og elpriserne påvirker værdien af at vente, mens eksportprisen påvirker værdien af at sælge. Lade effekt og styring afgør, hvor præcist strategien kan gennemføres i praksis.
Derfor er den optimale lade beslutning ikke et fast tidspunkt på døgnet, men resultatet af en løbende prioritering. Den rigtige strategi i dag kan være en anden end i morgen, selv om anlægget, bilen og batteriet er de samme.
Selv om de grundlæggende principper for optimering er de samme, ændrer prioriteringerne sig markant afhængigt af, hvordan energisystemet er opbygget. Et anlæg uden batteri giver færre valgmuligheder end et anlæg med batteri, og intelligent energistyring kan automatisere en stor del af beslutningsprocessen.
Uden et batteri kan den producerede energi ikke flyttes i tid. Strategien bliver derfor relativt enkel: Enten anvendes overskudsproduktionen med det samme, eller også eksporteres den til elnettet. Hvis bilen holder hjemme i timer med overskudsproduktion, vil direkte opladning ofte være en naturlig løsning. Hvis bilen først er tilgængelig efter solnedgang, bliver sammenligningen mellem den aktuelle elpris og de forventede billigste timer typisk mere relevant.
De vigtigste parametre er husstandens aktuelle forbrug, overskudsproduktionen, bilens afgangstid samt elpriser og net tariffer.
Når anlægget suppleres med et batteri, kan energien lagres og anvendes på et senere tidspunkt. Dermed opstår et nyt prioriteringsspørgsmål: Skal overskudsproduktionen bruges til at oplade bilen, oplade batteriet, dække husstandens forbrug eller eksporteres?
Batteriets aktuelle lade status får derfor stor betydning. Er batteriet næsten fyldt, kan det være hensigtsmæssigt at prioritere bilen. Er batteriet næsten tomt, kan det i nogle situationer være mere attraktivt at lagre energien først. Den optimale løsning afhænger fortsat af vejrudsigt, afgangstid, elpriser og det ønskede optimeringsmål.
Intelligent energistyring forsøger løbende at afveje produktion, forbrug, batteristatus, vejrudsigter og priser. Systemet kan automatisk flytte opladning til tidspunkter, hvor det ud fra de tilgængelige oplysninger vurderes at være mest fordelagtigt.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at systemet optimerer efter de mål, det er sat op til. Hvis målet er maksimal selvforsyning, kan resultatet blive anderledes end hvis målet er lavest mulig elregning eller mindst mulig administration.
Jo flere komponenter der indgår i energisystemet, desto mere komplekst bliver spørgsmålet om, hvornår bilen bør oplades. For et anlæg uden batteri handler beslutningen primært om at udnytte overskudsproduktionen eller vælge et billigt tidspunkt på elnettet. Med batteri og intelligent styring bliver opgaven i højere grad at prioritere den tilgængelige energi mellem husstand, batteri, elbil og eventuel eksport.
De følgende eksempler illustrerer, hvordan forskellige forudsætninger kan føre til forskellige beslutninger. Der er ikke nødvendigvis ét rigtigt svar. Formålet er at vise, hvordan de samme principper kan føre til forskellige strategier afhængigt af situationen.
Et solcelleanlæg producerer 8 kW, husstanden bruger 2 kW, og bilen holder hjemme. Der er derfor 6 kW overskudsproduktion til rådighed. I denne situation vil mange vælge at lade bilen ved at udnytte den aktuelle overskudsproduktion fra solcelleanlægget for at udnytte egenproduktionen frem for at eksportere strømmen.
Selv om elpriserne forventes at falde senere på natten, er fleksibiliteten begrænset. Hvis bilen mangler energi til den kommende køretur, vil det ofte være nødvendigt at starte opladningen med det samme.
Batteriet er 30 % opladet, bilen mangler strøm, og der forventes høje elpriser om aftenen. Her kan der argumenteres både for at oplade batteriet først, bilen først eller fordele energien mellem dem. Valget afhænger af bilens afgangstid og det ønskede optimeringsmål.
Bilen skal først bruges næste morgen, vejrudsigten lover begrænset sol, og natten byder på meget lave elpriser. I denne situation kan det være attraktivt at udskyde opladningen til nattens billigste timer.
På en solrig dag med overskudsproduktion og et delvist opladet batteri kan én ejer vælge at lade bilen for at maksimere selvforsyningen, mens en anden vælger at eksportere strømmen og oplade senere. Begge beslutninger kan være rationelle, hvis de understøtter ejerens prioriteringer.
Eksemplerne viser, at den optimale ladeplan ikke kan reduceres til en enkelt tommelfingerregel. Det er samspillet mellem produktion, forbrug, batteri, elpriser, vejrudsigt og bilens behov, der afgør, hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig i den konkrete situation.
Når solceller, batterier, elbiler og variable elpriser kombineres, findes der ikke længere ét optimalt tidspunkt at oplade bilen på. Den bedste beslutning afhænger af en løbende afvejning af en række faktorer, som kan ændre sig fra time til time.
I praksis bør man tage højde for husstandens aktuelle forbrug, den tilgængelige overskudsproduktion, batteriets lade status, forventet solproduktion, elpriser, net tariffer, eksportværdien af overskudsstrøm, lade effekten samt hvornår bilen skal bruges. Hertil kommer de personlige prioriteter, som kan være maksimal selvforsyning, lavest mulig elregning eller mindst muligt administrativt besvær.
Netop fordi disse forhold varierer, kan to solcelleejere med næsten identiske anlæg nå frem til forskellige lade beslutninger – uden at den ene nødvendigvis er mere korrekt end den anden. Den optimale strategi afhænger af den konkrete situation og af, hvad man ønsker at optimere.
Derfor er det ofte mere relevant at stille spørgsmålet: “Hvordan prioriterer jeg den energi, der er til rådighed lige nu?” end at spørge: “Hvornår skal jeg lade bilen?” Det er samspillet mellem produktion, forbrug, lagring og behov, der afgør den mest hensigtsmæssige løsning.
En morgen ringede en af vores abonnenter ind på support telefonen. Han kunne ikke forstå, hvorfor hans batterier ikke havde opladet om natten, som de burde.
Vi gennemgik anlægget med ham, men kunne ikke finde nogen umiddelbar fejl, der kunne være forklaringen.
Vi tog fat i kundens leverandør af den intelligente styring, som står for at oplade og aflade hans batteri.
Det viste sig, at systemet manglede en opdatering og derfor ikke kunne kommunikere internt. Efter vi opdaterede systemet, virkede alt igen som det skulle.
Problemet blev løst samme dag, og kunden undgik at miste fortjenesten fra op/afladningen af sit batteri.
En morgen ringede en af vores abonnenter ind på support telefonen. Han kunne ikke forstå, hvorfor hans batterier ikke havde opladet om natten, som de burde.
Vi gennemgik anlægget med ham, men kunne ikke finde nogen umiddelbar fejl, der kunne være forklaringen.
Vi tog fat i kundens leverandør af den intelligente styring, som står for at oplade og aflade hans batteri.
Det viste sig, at systemet manglede en opdatering og derfor ikke kunne kommunikere internt. Efter vi opdaterede systemet, virkede alt igen som det skulle.
Problemet blev løst samme dag, og kunden undgik at miste fortjenesten fra op/afladningen af sit batteri.
Vi havde en kunde fra Nordjylland, som ringede til os fordi han opdagede at hans inverter lyste rødt. Kunden troede selv, at problemet var nyligt opstået.
Vi tog ud for at kigge på problemet – og da vores tekniker undersøgte solcelleanlæggets data, kunne vi altså konstatere at inverteren havde været afbrudt i lidt over et år, uden at det var blevet opdaget.
Vi fik selvfølgelig gang i inverteren igen – men et helt års tabt strøm produktion fik kunden desværre aldrig igen.
I dag er han abonnent hos os og får sit solcelleanlæg overvåget.
