Hvad er netbalancering?

Hvad er netbalancering?

Netbalancering betyder at der skal være balance på det danske elnet. At der er balance mellem strøm der bliver brugt og strøm der bliver produceret.

For at visualisere det, kan man forestille sig en vægt. På den ene side af vægten har vi Danmarks samlede forbrug, som kan variere meget – specielt efter årstiderne. På den anden side af vægten har vi den strøm som bliver produceret af bl.a. kraftværker, solceller og vindmøller. Den producerede strøm herfra er også meget varierende og afhænger af faktorer som vind, vejr og årstider.

Som du nok kan forestille dig, kan det være en svær opgave at holde balancen når både forbrug og produktion kan være så varierende. Hvis der bliver produceret mere end der bliver brugt kommer der ubalance på elnettet, og det samme sker hvis forbruget er højere end produktionen. 

Netbalancering dækker derfor over den løbende indsats der bliver gjort, for at sørge for, at balancen på elnettet forbliver stabil. 

Forbrug og produktion til elnettet

Hvorfor er balancen på elnettet vigtig?

Det er vigtigt at holde balancen på elnettet, da en stor ubalance i værste tilfælde kan medføre at hele elnettet bryder sammen og lukker ned. Det ville betyde, at elnettet ikke kan levere strøm. Elnettet er dog godt beskyttet, og der er mange automatiske processer der ville blive sat i værk, før det lukker ned.

Det danske elnet arbejder som udgangspunkt med en frekvens på 50 Hz. Man kan tænke det som en slags hvilepuls for elnettet. Når forbrug og produktion er i balance, ligger frekvensen tæt på de 50 Hz. 

Hvis der så pludselig bliver brugt mere strøm end der bliver produceret, begynder frekvensen at falde. Omvendt, hvis der bliver produceret mere end der bliver brugt, stiger frekvensen.

Det er helt normalt, at der hele tiden kommer små udsving. Men hvis udsvingene bliver for store, kan der komme ubalance på nettet. 

Det er selvfølgelig meget vigtigt, at elnettet ikke bliver for ustabilt og bryder sammen. Det ville resultere i et nationalt strømsvigt/blackout. Derfor er der naturligvis også lagt noget automatisk beskyttelse ind, for at dette ikke sker. Der bliver foretaget automatiske handlinger, som bliver udløst når frekvensen stiger eller falder for meget. 

50 Hz er den optimale frekvens. Det er her elnettet er i fuld balance og kører i normal drift.

Ved 49,9 Hz – 50,1 Hz snakker man om små udsving. Disse forekommer hele tiden og reguleres automatisk.

Kommer vi op på 50,5 Hz er der for meget strøm på elnettet og systemet begynder at nedregulere. Dette fortsætter trinvist indtil frekvensen falder til den acceptable grænse igen. Nedreguleringen sker ved at der nedjusteres i produktion eller i visse tilfælde at nogle produktionsanlæg helt frakobles. Dette kan f.eks. ses når enkelte vindmøller står stille, selvom der er meget vind. De står slukkede, for at nedregulere i produktionen og lave balance på elnettet.

Falder frekvensen derimod, kan det være mere problematisk at justere.

Ved 49,5 Hz er opreguleringen fuldt aktiv og systemet forsøger at åbne for mere produktion, eller at sænke forbruget.

Ved 49 Hz begynder situationen at blive kritisk. Systemet begynder nu at trinvist frakoble enkelte grupper fra elnettet for at sænke forbruget.

Denne trinvise nedlukning forekommer ved de 49 Hz og gennemgår 5 trin mens frekvensen daler til 48 Hz. Systemet ofrer trinvist strømmen i visse dele af landet, for at redde det kollektive elnet og undgå en fuld nedlukning.

Ved 48 Hz og under er situationen meget kritisk og der er risiko for at hele elnettet fejler og det resulterer i et nationalt strømsvigt.

Hvem sørger for netbalancering?

Energinet logo

I Danmark er det Energinet der har ansvaret for balancen på elnettet. Det er dem der skal overvåge elnettet og sikre, at der er nok reserver og reguleringsmuligheder der kan hjælpe med at balancere nettet, når det er nødvendigt.

Hvis der kommer underskud af strøm, er det Energinets ansvar, at der er muligheder for hurtigt at kunne øge produktionen eller reducere forbruget. Det samme gælder hvis der er for meget strøm. Så er det deres ansvar at mindske produktionen, eller øge forbruget. 

Hvordan laver man netbalancering?

Energinet har flere forskellige måder til hvordan de kan op- og nedregulere frekvensen på elnettet. Traditionelt set, er kraftværker en rigtig stor aktør når det kommer til netbalancering. Ved kraftværker er det forholdsvist nemt at justere enten op eller ned forholdsvist hurtigt. Derfor har Energinet haft stor fordel af at kunne anvende dem til at netbalancere.

Den moderne verden ser dog lidt anderledes ud. I dag får vi i meget højere grad vores energi fra naturen. Solceller og vindmøller står i stigende grad for en større del af vores producerede strøm – og produktionen her er noget mere ustabil, end ved et kraftværk. Et kraftværk leverer strøm nogenlunde stabilt og konstant, mens produktionen fra sol og vind afhænger meget af vejr og årstider. Produktionen varierer derfor i højere grad end ved leveringen fra et kraftværk.

Energinet har derfor brug for at have mange forskellige reserver tilgængelige, så de hurtigt kan justere ubalancen på elnettet når den kommer. Derfor er de også begyndt at efterspørge private husstande som råder over et batterianlæg. Hvis du har et solcelle batteri, kan du derfor stille det til rådighed for netbalancering, for at hjælpe med at stabilisere elnettet ved behov. Jo flere private solcelle batterier Energinet har til rådighed, jo større fleksibilitet og sikkerhed har de når det kommer til afbalancering af elnettet.

Kan du tjene penge på netbalancering?

Det korte svar er: Ja, du kan godt tjene penge på at stille dit batteri til rådighed for netbalancering.

Ved at have et batteri som er kvalificeret, kan du tilmelde det til netbalancering og modtage et årligt eller halvårligt beløb, for at stille din batterikapacitet – eller en del af den – til rådighed. Jo mere kapacitet du kan stille til rådighed, jo større betaling kan du typisk få.

Hvor meget kan du tjene på netbalancering?

Priserne varierer og er forskellige alt efter hvor i landet du bor, og det er derfor svært at fortælle dig hvor meget du præcist kan tjene. En af de virksomheder som tilbyder netbalancering hedder Sunmate, og de har en beregningsmodel på deres side, hvor du kan beregne hvor meget du ca. kan tjene. Se netbalanceringsberegneren her.

Det skal siges, at beregneren ikke er præcis. Det er et vejledende skøn, som meget vel kan ændre sig både den ene og den anden vej. Der er nemlig mange ting der spiller ind, når det kommer til hvor mange penge du kan tjene på at stille dit batteri til rådighed.

Faktorer som bl.a. inverterens/batteriets størrelse, inverterens/batteriets effekt (hvor mange ampere der kan af/oplades med), din bopæls geografiske beliggenhed og priserne på strøm har alle en indvirkning på, hvor meget du kan tjene.

Er du kvalificeret til netbalancering?

Det er ikke alle anlæg, der kan tilmeldes til netbalancering. Men hvad afgører, om du kan deltage i netbalancering? 

Det første krav er selvfølgelig, at du har et batteri. Men er der andre krav? 

Ja, det er der. 

Kravene du skal opfylde for at kunne melde dig til netbalancering er:

Du skal have et batteri
Det første krav er selvfølgelig, at du skal have et batteri med kWh, som du kan stille til rådighed. Jo flere kWh du kan tilbyde, jo bedre.

Du skal have en inverter
Det er også nødvendigt at have en inverter, som kan sende kommandoer til batteriet og være gennemgangskanal mellem elnettet og batteriet. Inverteren bruges også til at omdanne strømmen, mellem batteri, hus og elnet.

Anlægget skal være korrekt nettilsluttet
Det er et krav, at anlægget er korrekt tilsluttet og tilmeldt til elnettet. Ellers kan Energinet ikke gøre brug af det.

Inverteren skal være kompatibel med netbalancering hos udbyderen
Du skal tjekke at din specifikke inverter og batteri er på listen over enheder, der kan tilmeldes til netbalancering. I skrivende stund (7. Oktober, 2026) er det stort set kun Fronius og Kostal, som endnu IKKE er på listen. Det er dog planlagt, at de også skal integreres, men tidshorisonten er for nu, ukendt. Du kan evt. kigge på udbydere som Sunmate, for at se om din inverter er på listen over godkendte enheder. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp og rådgivning.

Er det nødvendigt at have et solcelleanlæg, for at lave netbalancering?

Det korte svar er: Nej, det er ikke nødvendigt at have et solcelleanlæg for at kunne deltage i netbalancering.

Men det er nødvendigt at have et kvalificeret batteri, kombineret med en inverter – eller en anden enhed der automatisk kan kommunikere og styre batteriet. Du kan sagtens have et batteri og f.eks. en inverter tilmeldt til netbalancering, uden at have solceller på taget.

Hvis du vil læse mere om netbalancering uden solceller, kan du læse vores om ‘Batterianlæg uden solceller’. Du kan her læse om fordele og ulemper, ved at have et batterianlæg uden tilsluttede solceller, samt netbalancering.

Skal vi hjælpe dig med netbalancering?

Hvis du ønsker det, kan vi hjælpe dig med at finde ud af om dit anlæg kan tilmeldes til netbalancering. Vi kan også hjælpe med at få det tilmeldt, hvis det er godkendt.

Hvis du har generelle spørgsmål til netbalancering, eller er i tvivl om det er en god idé for netop dig – er du også velkommen til at kontakte os. Så skal vi nok rådgive dig, ud fra vores eget skøn. 

Du kan fange os på 30701626 eller skrive til os via vores kontaktformular.